Der bliver ikke flere penge fra regeringen til at forbedre forholdene for de ældre medicinske patienter. Regioner og kommuner må finde de nødvendige midler inden for de nuværende budgetter. Det var det klare budskab fra indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) på en konference mandag om forholdene for de ældre medicinske patienter.

Varm aftale med
Bertel Haarder mødte op til konferencen med en stadig varm aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en national handlingsplan for ældre medicinske patienter under armen – men ikke med ekstra penge til at løse problemerne.

»Regeringen har vilje til forandring og handling til gavn for de ældre medicinske patienter, men det skal bygge oven på de eksisterende forbedringer i sundhedsvæsenet. Der er sket en voldsom vækst i antallet af ansatte på sygehusene de senere år, så vi har allerede et solidt fundament, vi skal bygge videre på. Jeg mener, vi i stort omfang kan løse udfordringerne for de ældre medicinske patienter uden ekstra penge, men ved at indføre incitamentsstrukturer, så det lønner sig for alle parter at løse problemerne på den mest hensigtsmæssige måde,« sagde Bertel Haarder.

’Incitamentsstrukturer’
Med brug af incitamentsstrukturer hentyder Bertel Haarder bl.a. til, at sundhedsudgifterne ofte ikke er logisk fordelt. Hvis en kommune f.eks. systematisk arbejder på at forebygge unødige hospitalsindlæggelser blandt ældre borgere, er det alene kommunen, som får udgiften. Lovgivningen giver mulighed for regional medfinansiering af sundhedsaktiviteter i kommunerne, men denne mulighed bruges stadig mindre efter strukturreformens indførelse.

En styregruppe under Sundhedsstyrelsen er nu nedsat til at udarbejde en konkret national handlingsplan for ældre medicinske patienter. Men selv om styregruppen endnu ikke har fået pålagt en deadline, var der på konferencen enighed om, at den ikke må blive en syltekrukke.

»Siden jeg kom til Sundhedsstyrelsen første gang i 1982, har der været talt om at forbedre forholdene for de ældre medicinske patienter. Der er desværre ikke sket så meget. Nu har området mere bevågenhed, og der er vilje til handling,« sagde kontorchef i Sundhedsstyrelsen Lone de Neergaard.

»Sammenhæng, sammenhæng, sammenhæng«
Regeringens og Dansk Folkepartis aftale om en national handlingsplan fremhæver, at planen skal fokusere på bedre koordination af behandlingsforløb på tværs af sygehuse, praktiserende læger og kommuner. Formanden for Danske Regioners sundhedsudvalg, Ulla Astman (A), er enig:

»De tre nøgleord, som forhåbentlig også bliver centrale i den nationale handlingsplan, er sammenhæng, sammenhæng, sammenhæng. Regioner, kommuner og praktiserende læger gør en god indsats på hvert deres område, men der skal tænkes mere i helheder. De ældre og sårbare medicinske patienter er meget afhængige af et sundhedsvæsen, som kan arbejde sammen. Vi skal sætte patienten i centrum og sikre sammenhængen,« sagde Ulla Astman.

En vejledende afstemning blandt konferencens ca. 330 deltagere fra især regioner, sygehuse og kommuner pegede også på, at mangel på sammenhæng anses for at være den største hindring for en markant forbedring af forholdene for de ældre medicinske patienter.

Kilde: