
Eksperter, politikere, organisationer fra sundhedsvæsenet og patientforeninger satte fokus på kvaliteten i behandlingen og plejen af de medicinske patienter.

I 2050 vil tæt på 1,5 mio. danskere være i pensionsalderen, og det udfordrer sundhedssektoren til at finde nye og smarte løsninger i behandling og pleje af ældre. Her er nogle af budene.
Dagens Medicin har bedt Ældre Sagens teknologiekspert, chefkonsulent Olav Felbo, om at pege på nogle af de nye teknologier, som inden for få år kan blive udbredt i Danmark.
Robot-styrkedragter
Odense Kommune skal om få måneder som det første sted i Danmark afprøve nogle såkaldte robot-styrkedragter til genoptræning af patienter
Det japanske firma Cyberdyne står bag en række robotdragter og muskelskeletter, som er beregnet til genoptræning af personer, der har været ramt af hjerneblødninger, personer, der er skadede efter trafikuheld, eller som har kroniske sygdomme som f.eks. sklerose og spastisk lammelse.
Robotterne kan aflæse kroppens og hjernens impulser og få en arm eller et ben til at bevæge sig hos patienter med dårlig funktion. Aflæsningen sker ved hjælp af små biosignaler på hudens overflade, og en batteridrevet motor kan derefter understøtte og forstærke brugerens egen bevægelse.
Håbet med styrkedragten er at give mennesker, som hidtil har været bundet til en kørestol, mulighed for at rejse sig og bevæge sig frit omkring. Samtidig er håbet, at dragten også giver mulighed for, at man ved hjælp af teknologien hurtigere kan genoptræne personer med funktionsnedsættelse i benene.
Kommunerne bruger hvert år millioner af kroner og tusindvis af mandskabstimer på pleje og genoptræning af borgere med funktionsnedsættelser, og Odense Kommune satser på, at robotteknologien på sigt kan spare kommunen for en del af de ressourcer.
Odense Kommune har i samarbejde med Teknologisk Institut fået penge til pilotprojektet af ABT-Fonden og vil i første omgang fokusere på lettere skader som f.eks. et brækket ben. Styrkedragterne har indtil nu være brugt i Japan på sygehuse og genoptræningscentre, hvor man har gode erfaringer.
Firmaet tror så meget på potentialet i Danmark, at japanerne allerede har etableret et salgskontor i Odense.
Blodprøverobot
På Sygehus Lillebælt i Vejle står landets første blodprøverobot, som er under afprøvning
Den har fået navnet Roblood og er udviklet på sygehuset i samarbejde med folk fra Teknisk Fakultet på Syddansk Universitet.
Robotten skal gøre det muligt at automatisere blodprøvetagning og aflaste laborantpersonalet, som i dag bruger timevis i samme arbejdsstilling, når de skal tage blodprøver. Dermed kan personalet undgå skader såsom seneskedehindebetændelse, og deres ressourcer kan anvendes bedre andetsteds.
Projektet er så langt, at man via kamerasensorer straks kan se blodårerne og få udpeget det mest velegnede sted på armen til en blodprøve. Lige nu gennemfører personalet selv stikket, men Vejle Sygehus er ved at teste, om robotten i alle tilfælde kan stikke rigtigt.
Også i næste led af produktionskæden får laboratoriet i Vejle hjælp af en robot. Sygehuset har lige taget en robot i brug, der automatisk skyder blodprøver op til laboratoriet ved hjælp af trykluft i et 300-400 meter langt rør.
Robotten sætter selv labels med patientens cpr-numre på, og det går nu hurtigere at få svar på blodprøverne. Visionen på sigt er at skabe en form for drive-in-automat, hvor patienten kan få foretaget blodprøver.
Blodprøvetagningen bliver på den måde mere fleksibel, og så kan analyseresultatet sendes elektronisk til egen læge.
Vaskerobotter
En videreudvikling af vasketunnelen til biler skal gøre det nemmere og mere privat for ældre patienter at blive vasket
Vaskerobotterne er udviklet af det japanske firma Airwater, og teknologien kan inden længe finde fodfæste i den danske plejesektor og på hospitalerne.
Teknologisk Institut samarbejder med Horsens Kommune om at afprøve en vaskerobot, som kan sikre, at ældre får flere bade om ugen, og som kan give bedre arbejdsmiljø for de ansatte i plejesektoren.
Vaskerobotten sprøjter vand ud fra dyser i kabinens side. Et bad tager 10-15 min., og man kan selv dosere vandet.Ifølge Teknologisk Institut har også flere danske sygehuse vist interesse for vaskerobotterne.
De er oplagte at investere i på de mest plejekrævende afdelinger. Samtidig er det en meget anvendelig teknologi på brandsårsafdelingerne, fordi vaskerobotterne kan overrisle patienterne med koldt vand.
Endnu koster vaskerobotterne op mod en halv mio. kr. I Japan er der solgt omkring 1.000 vaskerobotter, som typisk er sat op på landets plejecentre.
Online omsorg
Der er stor interesse for at finde brugbare teknologiske løsninger for pleje og behandling af patienter med kroniske sygdomme i eget hjem
KMD har sammen med fire kommuner (Odense, Odsherred, Egedal og Greve) igangsat et projekt med online omsorg.
Formålet er at udvikle en digital kommunikationsplatform målrettet de borgere, der har en nedsat funktionsevne. Hver deltager har en touchscreen i eget hjem med indbygget mikrofon, højttaler og videokamera i flere rum.
Projektet er et forsøg på at finde en model for, hvordan man kan implementere allerede kendt teknologi, så det bliver en fordel for borgerne.
Ideen er at bruge det til online hjælp med indtagelse af medicin, sårpleje og periodiske målinger af puls, hjerterytme, blodtryk, blodsukker m.m. Det er samtidig ideen, at deltagerne kan logge sig på til online genoptræning, hvor en fysioterapeut fra sin egen klinik kører holdundervisning med borgere i deres eget hjem.
Online omsorg kan spare transporttid og styrke forebyggelsesindsatsen over for kronikere på en billig måde. Da deltagerne med deres touchscreen har direkte adgang til en ansvarsperson i kommunen eller på hospitalet, bliver det også nemmere at foretage en førstehåndsvurdering, hvis de slår alarm ved akut forværring af deres sygdom.
Kilde: